Tekster: Sissel. Nordisk Vinternatt. Musens Sang.

(Kai Normann Andersen/Borge Muller)
Danish

En enlig lille muse har det sv?re' end man tror,
man befinder sig skidt mellem himmel og jord.
Man slider og man sl?ber, men hvad skal man stille op
med sit gode humor og sin medbragte krop.
Man var sa oplagt til alt, da man kom,
men det er der ing'n, der bekymrer sig om.
En muses live og levned, det betyder ikke spor.
Man er bare et fnug mellem himmel og jord.

En muse er en pligtopfyld'ne lille meteor,
hun er alltid pa fart mellem himmel og jord.
Hun kommer, nar det kaldes, og hun ofrer hvad hun kan,
om det sa er seg selv, for at frelse en mand.
Ak, men hvad har man sa ud af sit job,
kun vrovl og spetakler, og sa skal man op.
De smating, man har ordnet, n?vnes ikke met et ord.
Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.

Der' mend nok her i verden, en er lille, en er stor,
og de lover en alt mellem himmel og jord.
Men manden, ham den rigti'e, der far pulsen til at sla,
det man som, man ved, at man aldrig kan fa.
Jordiske piger til alteret gar,
den chance er der ingen muse, der far.
Sa muser de ma hell're blive hjemme, hvor de bor.
De far hjerterne knust mellem himmel og jord